torsdag den 29. januar 2009

Månedens idé i SBF.

Lidt designarbejde til ScrapbookFun.
Jeg er da helt vild med det nye vinter papir fra BoBunny. Winter Whisper.
Her er det Gåsen, som er kapret med sin elskede nissehue på. Papiret vil være helt perfekt hvis man har sne-billeder, men det er lidt småt med sne denne vinter (ind til videre) ;-)

Detalje.
Her er der et par stemningsbilleder fra vores herlige tur til Dronningmølle. Havet viste tænder, men vejret var helt super fint, koldt og med solskin.

Teksten er gemt bag billederne.

mandag den 26. januar 2009

Udfordring

Her kommer så det billede som kom frem da jeg kikkede i den 6. mappe 6.billede.
FORÅR!!!! Uh, det bliver dejligt når det kommer til at se sådan her ud, ik?? ;-)




Awards





1000 tak til jer som har sendt mig de flotte Awards. De luner nu altid ;-) Jeg vil hermed sende dem videre til alle gæve danske scrappere :-) Jeg kikker på rigtig mange blogs, og det er svært at få tid til at kommentere på dem alle, men jeg synes efterhånden at der er rigtig mange super dygtige danske scrappere.... bliv ved med det :-)
Jeg har modtaget disse af: Dorit, Gitte og Susanne. Samtidig er der en lille udfordring:
Gå ind i din billedmappe og vælg den 6. mappe. Vælg dernæst det 6.billede i den mappe og læg det på bloggen med en kommentar.
En udfordring jeg vil sende videre til alle som læser min blog.
Mit bidrag kommer i næste indlæg.

fredag den 16. januar 2009

Slægtsalbum

Måtte prøve at scrappe på et almindeligt stykke kardus, og jeg er ret godt tilfreds med resultatet. Jeg har liftet et LO som jeg ikke ved hvor stammer fra.
Jeg må til at huske, når jeg gemmer andres LO, at skrive hvis det er så de kan få kredit for det.
Det er faktisk det mindste man kan gøre.
Blomster og blade har jeg tegnet og skåret ud i hånden.


Slægtsalbum

Så blev det tid for mit LO med mine forældre sammen. Jeg har brugt noget af det nyere Heidi Swap papir, og jeg er ret vild med det.
Igen vil jeg gemme teksten mellem siderne, eller måske på en anden måde hvis ideén lige kommer til den tid.


onsdag den 14. januar 2009

Slægtsalbum

Gad vide hvornår jeg lærer det???
Det slår (næsten) aldrig fejl! Når jeg ser mine layouts på skærmen, ja så er jeg utilfreds med overskriften.... et af bogstaverne står skævt!!! Hmm, jeg må til at huske at ta et billede inden jeg er helt færdig med at lime!!!

Jeg har kredset omkring de seneste layouts mht til en tekst, men er kommet frem til at det vil ødelægge dem, da jeg gerne vil ha meget tekst på. Derfor har jeg besluttet at lade teksterne være skjulte imellem siderne. Jeg vil jo, som bekendt, ikke bruge albums med plasticlommer så jeg har den mulighed.

onsdag den 7. januar 2009

En lille ny samfundsborger

Der hvor min hest står er der en af rytterne som fødte en stor søn her den 2.januar.
Hun får nok at se til, for hun har i forvejen en søn på 15 mdr! (Gad vide om hun får tid til hest nu)
Vi har samlet ind til gave og jeg lovede at kreere et kort.


søndag den 4. januar 2009

Julegave fra Gåsen.

Jeg fik billeder af Gåsen denne jul :-) Det er jo fantastisk, men det var faktist ret svært at finde en plads til dem. De er meeeget hvide! Vores vægge er sådan, at billederne nærmest skreg ud i rummet, så nu hænger de i vores nye badeværelse og det ser faktisk ret godt ud.

lørdag den 3. januar 2009

Sines opskriftsbog

Jeg har leget med Glimmer Mist, og det var SJOOOOOVT :-)
Ret længe har jeg haft det i huset, men har ikke lige haft tiden/modet til at forsøge mig med det.
Jeg besluttede mig for at jeg ville lave en opskriftsbog til Sine.
Tit ringede hun (især op til jul) og spurgte efter bestemte opskrifter. Jeg kunne høre at hun tastede ind på Pc'en når jeg rensede op, MEN jeg tror hun glemte at trykke GEM hver gang!!!



Jeg har sprayet alle siderne og indersiden af omslaget. Der er brugt forskellige masking teknikker. Nogle gange har jeg lagt en skabelon over og bare sprayet hen over. Andre steder har jeg dubbet Misten på med en stump svamp.
Her under ses en side som ikke er dækket med opskrift og div.

torsdag den 1. januar 2009

Godt Nytår.

Jeg ved det godt..... jeg har været en dårlig blogger siden midt i november! Undskyld :-/
Jeg har arbejdet hver dag, fordi der var en sygemelding på mit job. Det var mange dage hvor der var lidt tid til huslige pligter om morgenen... stå klar med hesten i ridehallen kl. 10.... ind på arbejde, bade og være klar til kl. 12..... lukke biksen ca. 15.15, tælle kassen op og lukke de forskellige ting ned. Når jeg så var hjemme igen var der ikke mere benzin på tanken.
Planen er så at den 9. eller 10. januar er sidste dag, og jeg går tilbage til KUN at arbejde en dag om ugen igen!
Jeg har dog fået scrappet lidt. Nogle slægtslayouts, som bare lige mangler det aller-som-sidste, og en opskriftsbog til Sine. Alt kommer lidt senere her på bloggen.

Så vil jeg gerne hermed sige 1000 tak for det år som gik, og tak til de som har sendt mig hilsener, og jeg håber vi snakkes ved igen i 2009.
I går aftes var jeg ude og eksperimentere lidt med mit kamera, og dette billede syntes jeg er blevet ret sjovt. GODT NYTÅR!