Ja, nu er det efterhånden lidt tid siden jeg lavede armbånd af knapper, og vi har også haft kursus i Panduro, men lyset er ikke ret godt, og når det så endelig er godt... ja, så glemmer jeg at fotografere ;) men her er de så, bedre sent end aldrig!
Jeg har brugt lædersnøre fra
Panduro, og mange af knapperne er fra
Grandma's knapmix.
Her har jeg brugt nogle helt lyse store knapper, som er blevet behandlet med Alcohol Ink, og det giver en overraskende god effekt. Jeg har ikke farvet knapperne bag på, for det er ikke godt at vide hvordan huden reagerer på Inken.
De turkise knapper har jeg, for mange herrens år siden, også købt i Panduro. Det var dengang jeg lavede filtede/valkede tasker, og knapperne skulle bruges som pynt. Nu fik de et helt nyt liv, og jeg er rigtig glad for det armbånd.
Bare for at vise at det ikke kun er de almindelige knapper man kan bruge :)
Vi snakkes ved ;)