fredag den 31. maj 2013

Kursus hos Carla.

Endnu et kursus ;) elsker online kurser.... Carla Sonheim.
Jeg ville gerne videre med teknikker med min Gelli Plate, og faldt over dette korte kursus. Nu er jeg lidt videre, og det er jo ikke dårligt. Sjovt er det i hvertfald, og man kan jo altid bruge en baggrund.
Vi arbejder på serier på 8 stk ad gangen, og lægger lag på lag.
Jeg har lavet en lys og en mørk serie, og ved nu ikke rigtigt om der er den store forskel på lys og mørk nu ;) Øverste er selvfølgelig "FØR"





onsdag den 29. maj 2013

Art Face

Så har jeg igen øvet mig på at male et ansigt ;) denne gang blev det vist lidt langt, men nogle gange bliver man jo lidt lang i hovedet, ik? ;)
Har malet i min Art Journal. Det er selvfølgelig stadig fra kurset med Andrea Gomoll.


tirsdag den 28. maj 2013

Leger med Gelli Plate

Nu har jeg jo ferie, og den skal bl.a bruges til at lege med min Gelli Plate.
Det er et pænt stykke tid siden jeg måtte investere i sådan en fætter, og jeg må sige den skuffer ikke.
Der skal selvfølgelig øves en del, men det er værd at udforske.
Her er nogle af de eksempler jeg selv er ret tilfreds med:














Lige nu er jeg på online kursus ved Carla Sonnenheim, og der lærer jeg at bruge Gellien på en noget anderledes måde :)
Kommer i næste indlæg ;)


mandag den 20. maj 2013

Stadig på kursus

Stadig på kursus ved herlige Andrea :)
For hulen mand det er svært at designe frisurer, og få det til at ligne det jeg gerne vil... :/
Ansigtet gik det nogenlunde med, og jeg er rimeligt tilfreds, men håret!!!! Nå men jeg har jo også kun prøvet med en enkelt, så jeg må se om hende den (næsten) skaldede kan tilkomme en frisure ;)
I uge 2 var det farvelægning af øjne, mund, ansigt og hår. Uge 3 er det så baggrunde det gælder, så jeg tog uge 2 og 3 i ét hug ;)) Tiden er lidt knap, og har jo også andre jern i ilden.




I næste uge har jeg ferie, så hjælp mig  med at krydse fingre for at jeg ikke bliver syg, og i stedet får en masse krea fra hånden. Lysten mangler ikke!!

søndag den 19. maj 2013

Pinsetur

Hvert år er vi (igen i år kun jeg) til pinsetur i Hejls, hos Mette og René. Det er altid hyggeligt, og næsten altid godt vejr. I år var det super fint solskinsvejr på turen, men noget overskyet og køligt senere.
Vi mødes kl. 7, og går en god lang tur gennem skoven og ender ved Grænseborgen, hvor vi holder rest og får en kop the og en lille skarp. Hunde er der altid i pænt antal, og i år var vi faktisk 18-20 mennesker.
Så går vi hjem igen og får den helt store brunch, og i år var der nybagt brunsviger, mums!!
Hyggelig snak hele vejen rundt, og nogle af dem ser man jo kun lige den ene dag, så der er noget at snakke om ;)

DEN DANSKE BØGESKOV, NÅR DEN ER ALLER DEJLIGST!! 


Nye ting til øjet ;)

Jeg syns jeg har lyst til lidt forandring i stuen og måske udestuen, så derfor ønskede jeg mig pynteting til min føsda ;)
Jeg er vild med mange Kähler ting, og fik Botanica vaser bl.a af mine dejlige børn. Jeg fik et sæt med 5 stk, men besluttede at bytte så jeg kun har tre, og købte så en "Love Song" vase i stedet.
Af min veninde Mette, fik jeg en herlig "Dcuk" (ja, sådan staves det) i træ. Den er SÅ lækker at røre ved, og så er den ret kæk. Den hedder Sophie og stammer fra theduckcompany.
Nu glæder jeg mig til at gå og hygge mig med at få alle mine dejlige ting placeret ;)

"BOTANICA"
"LOVE SONG"
"SOPHIE"

mandag den 6. maj 2013

Kulørr på fjæset ;)

Så fik jeg hul på at farvelægge.... godt nok er vi ikke kommet til det endnu, men er lidt i tvivl om jeg har det rette papir til at male på, så jeg har øvet mig på nogle af de baggrunde jeg havde i forvejen.

Nu vil jeg prøve mig frem med at lave skygger på de skitser jeg har lavet... og ikke farvelægge endnu!!

Rejsetaske

Jow jow, nu kan konen godt komme på rejse.
Jeg har syet en dejlig stor taske, og jeg kan garantere at jeg ikke gør det igen!! Sikke noget bøvl med alle de lag, og stift er det jo også for at få noget hold i den.
Men jeg tror jeg bliver rigtig glad for den :)

Materialerne er købt hos Charlotte her, og hun har også syet det lækre motiv på lommen :)

søndag den 5. maj 2013

FACEcinating Girls

Jeg er på kursus.... online :) Jeg skal lære at male ansigter... sådan nogle "Whimsical" nogle, som er gode at bruge i Art Journaling ;)
Andrea har lavet et kursus, hvor man får tilsendt et sæt stempler med munde næser og øjne, og så er det jo bare at klø på, og det gør jeg så.
I dag har jeg afsat eftermiddagen til at tegne, og det går bare derudaf. Måske udvider jeg til i aften også, og begynder at male :)


onsdag den 1. maj 2013

April

Uha tiden flyver ;/ Nu er vi allerede inde i min yndlingsmåned, og nu må jeg huske at nyden den rigtig meget. Har heldigvis ferie en af ugerne, så hjælp med at krydse fingre for at jeg ikke skal være syg igen, igen, igen.... ;)
Min måneds dagbog kom til at se sådan ud i april.