fredag den 28. august 2015

Fra ordbog til album

Sidste år ved denne tid, var vi til Scrap i Billund, og jeg begyndte på et lille album med billederne fra min tur til "Sculpture by the Sea" i Århus 2013, sammen med svigerinderne.
På genbrug havde jeg købt en mindre ordbog til formålet, for jeg ville ikke gøre det helt vilde ud af det, men stilen var lagt... Anna (Finnabear) stil ;)
Jeg var ude og lege med Linda i går, og der fik jeg gjort bogen færdig.
 
 



lørdag den 15. august 2015

Rydder op :)

Til sidste Convention var jeg på kursus hos Lisa Rasmussen, som er mesteren i rå layouts.
Jeg mangler altid inspiration til kort og layouts til drenge og mænd, så Lisas kursus var lige i øjet.
Søren har for et par år siden taget dette billede af sig selv, på en fotorunde i byens forfaldne mølle, og jeg syns det er et ret fedt billede. Søren er også god til at sidde og nørde med farver og skygger på sine billeder :) så det var jo et oplagt valg til stilen.
Det kom så til at ligge på bordet siden marts. Det kaldte det på mig, og nu er det done :) Kik ind på Lisas blog og find inspiration. Hun er designer et hav af steder!


Et metal gitter, og en del rustne ting - sikkerhedsnåle, skruer og skiver.
  
Lidt detaljer.

fredag den 7. august 2015

Rammekort

Jeg har leget i dag :) Har faktisk haft hele tre fridage, men det blev først nu jeg havde tiden...
Pips laver de flotteste rammekort, og det måtte jeg jo prøve.
Jeg brugte de forhåndenværende søms princip, og jeg har ikke de fine billeder som Pips bruger, men her er resultatet :)